torsdag den 7. december 2017

Mørkt Rugbrød



Mørkt Rugbrød - Bagt i lille Brødform.

Jeg har forsøgt at lave et Rugbrød, hvor der udelukkende er anvendt Rugmel. Jeg tror det er lykkedes.



Ingredienser:
  • 100 g Knækkede Rugkerner 
  • 70 g Rugflager
  • 60 g Hørfrø
  • 35 g Nem-Sur
  • 280 ml Kogende Vand (1)
  • 400 g Groft rugmel
  • 12 g Salt
  • 10 g Malt
  • 220 ml Koldt Vand (2)
  • 4 g Tørgær



Sådan gør du:
  1. Kom kernerne i en skål og hæld kogende Vand (1) over.
  2. Lad kernerne trække i ca. 5 minutter.
  3. Kom Vand (2) på kernerne - Vandet skal være koldt.
  4. Hæld nu Nem-Sur i blandingen og bland det godt.
  5. Når denne blanding har en temperatur på max. 25 grader kan du blande resten af ingredienserne i og røre det på maskine i ca. 15 minutter.
  6. Kom nu dejen i en smurt Brødform - tryk det godt ned i bunden.
  7. Kom ønsket drys på toppen.
  8. Med en strikkepind eller lignende laves nogle huller - helt til bund i dejen.
  9. Sæt nu din Brødform i ovnen, hvor det nu hæver under damp på hæveprogram (35 grader) i 40 minutter.
  10. Alternativt hæver du på denne måde: Damp i almindelig ovn.
  11. Når hæveprogrammet er færdigt hæves temperaturen i ovnen til 185 grader (varmluft) med damp - lad Brødet blive i ovnen under opvarmningen.
  12. Bages nu ca. 1 time og 40 minutter med damp (incl. tiden hvor temperaturen hæves).
  13. Alternativt bager du i 1 time og 30 minutter i opvarmet ovn (185 grader (varmluft), - følg denne vejledning: Damp i almindelig ovn.
  14. Husk at lukke damp ud af ovnen 5 - 10 minutter før brødet er færdigbagt.


  15. Bemærk!: Brødet er bagt i dampovn, men bager du i traditionel ovn, kan du sagtens følge opskriften, hvor du blot følger dette: Damp i almindelig ovn.

Lad brødet afkøle på en rist.

Obs! Du kan også lade brødet hævet i formen, mens det står på køkkenbordet. Lad det hæve op til kanten af formen.
Efterfølgende bager du brødet ved 185 grader (varmluft) i 1 time og 30 minutter.


Vedrørende brug af Nem-sur:

Når du bruger Nem-Sur erstatter du din hjemmelavede Surdej. På denne måde kan du lave særdeles velsmagende rugbrød med surdej, uden at skulle holde liv i en traditionel surdej.
⭐⭐⭐⭐⭐

Ingen kommentarer:

Send en kommentar