søndag den 7. januar 2018

Ølandshvede Boller



Ølandshvede Boller

Her er mit bud på bløde, lette og luftige Ølandshvede Boller.



Ingredienser:
  • 500 g Ølandshvedemel - sigtet
  • 130 g Manitobamel - sigtet
  • 65 g Blødt Smør
  • 12 g Salt
  • 55 g Sukker
  • 12 g Bageenzymer (kan udelades)
  • 20 g Flydende Hvedesur (kan udelades)
  • 12 g Tørgær  (eller brug 50 g alm. gær)
  • 1 helt æg
  • 1 Æggeblomme
  • 1/2 tsk Kardemomme (kan udelades)
  • 300 ml Vand

Sådan gør du:
  1. Kom alle de tørre ingredienser i rørerskålen og bland det godt.
  2. Kom det bløde smør i melet i små klumper og bland det godt.
  3. Rør æggeblommen og det hele æg sammen med en gaffel.
  4. Kom Vand, æggemassen og Flydende Hvedesur i røreskålen til de tørre ingredienser. 
  5. Rør på langsom hastighed indtil dejen er glat og smidig.
  6. Lad dejen hvile i røreskålen i 15 minutter.
  7. Tag dejen ud på et meldrysset bord og del dejen i passende stykker.
  8. Form bollerne og sæt dem på bageplade med bagepapir.
  9. Efterhæver nu tildækket et lunt sted i 45 minutter.

Bages ved 210 grader (alm. ovn) i 10 - 12 minutter.


Lad dem afkøle på en rist.





⭐⭐⭐⭐⭐

Ingen kommentarer:

Send en kommentar