tirsdag den 5. april 2016

Stentøjsform til Brød

Gennem de seneste år er det blevet meget populært at bage "Verdens bedste brød" i en støbejernsgryde. Ingen tvivl om at det er et fantastisk brød der kommer ud af det. Der kan eksperimenteres med utallige former for brød med mange forskellige meltyper.
Jeg savnede dog en lille smule, at man kunne bage sådan et grydebrød i en mere brødvenlig form.

Helt tilfældigt stødte jeg i en Amerikansk video på ovenstående form. Tænkte med det samme, at her var lige hvad jeg søgte. Problemet var bare, at den ikke var til at købe nogen steder. Jeg fandt dog ud af, at den kunne købes på amazon.com.

Jeg skaffede derfor et eksemplar hjem og har efterfølgende bagt utallige "Grydebrød" i denne stentøjsform. Brød der får form som et franskbrød.

Jeg laver dejen og lader den efterhæve i en rugbrødsform med bagepapir. Herved er den nemt lige at løfte brødet over i den 250 grader varme form.

Jeg kan varmt anbefale denne stentøjsform.

Jeg købte den på den amerikanske Amazon, men har siden fundet den på:

Den tyske amazon til en meget billigere pris.

2 kommentarer:

  1. Hej John. Jeg vil gerne have sådan en form og har fundet en på Amazon.de, men folk klager over at brødet hænger fast i formen. De siger, at man ikke må smøre den og at den ikke må vaskes. Hvad gør du, for at brødet ikke hænger fast? Venlig hilsen Majbritt Jørgensen

    SvarSlet
  2. Hej
    Jeg har bagt utroligt mange brød i min form, og har ikke haft nævneværdige problemer med at brødet hang fast i formen. Enkelte gange kunne det ske. I den senere tid har jeg brugt et bagepapir på den måde at jeg benyttede en hævekurv hvor dejen kunne flyttes fra hævekurven over i den varme stentøjsform. Når der var bagepapir i, er der selvfølgelig ingen problemer med at få brødet ud af formen. Så du kan roligt anskaffe dig en form, men jeg vil anbefale at du bruger bagepapir i den når du bager.'

    Mange hilsner

    John

    SvarSlet