søndag den 4. september 2016

TeBirkes - Gærdej



TeBirkes (Med Remonce)

Har i dag testet to forskellige slags Tebirkes. Denne opskrift er med gærdej og remonce og så har vi lavet en anden portion bagt med wienerbrødsdej og remonce - se andet indlæg.


Ingredienser:
  • 500 g Hvedemel
  • 40 g Gær
  • 2 Æg
  • 2 tsk salt
  • 2 tsk Sukker
  • 3 tsk Bageenzymer
  • 100 g smeltet Smør
  • 200 ml lunet Mælk

Remonce:
  • 75 g Smør
  • 75 g Rørsukker
  • 75 g Marcipan
  • 2 spsk Kartoffelmel

Sådan gør du:

  1. Udrør gæren i den lunede mælk.
  2. Tilsæt den smeltede Smør, sukker og salt. 
  3. Pisk æggene sammen og bland det i dejen sammen med melet og ælt grundigt indtil dejen slipper siden af skålen. 
  4. Lad nu dejen hæve tildækket ca. 1 time.
  5. På et meldrysset bord udrulles dejen til en rektangel.
  6. Smør med remoncen - knap helt ud til kanten. 
  7. Fold dejen på langs, først en tredjedel indover midten og derefter den anden side.
  8. Nu har du en lang stang. Pisk denne med æggestryelse og drys med Blå Birkes.
  9. Skær nu stangen ud i passende stykker og placér dem på bagepladen - Jeg bruger en pizzaskærer.
  10. Lad dem efterhæve tildækket i ca. 1 time.
  11. Ovnen skal være opvarmet til 225 grader. 

Bag dine TeBirkes i ca. 15 minutter ved 225 grader.

Lad dem afkøle på en rist.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar