Mosekjærs Maltbrød
Klaus Mosekjær Madsen opfordrede mig på Facebook til at prøve den opskrift som han havde arbejdet med. Det har jeg hermed gjort. Et særdeles sprødt og velsmagende brød, der klart kan anbefales.
Ingredienser
Starter:
- 110 g Hvedemel
- 1/2 g Tørgær
- 100 ml Vand
- 500 g Hvedemel
- 360 ml Vand
- 25 g Mørk Malt
- 2 tsk Mørk Sirup
- 20 g Salt
Starter:
- Bland Tørgær med 100 ml Vand og 110 g Hvedemel.
- Kom dejen i en lufttæt beholder og sæt på køkkenbordet i 12 timer.
- Kom starteren i en skål.
- Tilsæt 500 g Hvedemel.
- Tilsæt 360 ml Vand.
- Tilsæt Malt, Salt og Sirup.
- Ælt grundigt i 5-10 minutter - gerne på en røremaskine, men dejen er så blød, at du også burde kunne bruge en håndmixer.
- Kom dejen over i et ovnfast fad - gerne tefalbelagt (cirka størrelse: 25x35 cm. eller lidt mindre).
- Kom staniol over fadet, så det gerne lukker helt tæt til.
- Stil på køkkenbordet i 10 timer (gør ikke noget det er et par timer mere eller mindre).
- Forvarm ovnen til 220 gr.
- Stil det ovnfaste fad med dejen i ovnen - og behold staniolen på.
- Bag i 30 minutter og tag staniolen af.
- Bag i yderligere 30 minutter.
Tag brødet ud af ovnen og ud af fadet og stil det til afkøling på en rist.