tirsdag den 18. april 2017

Hurtigt Bedstemor Brød



Hurtigt gammeldavs Bedstemor Brød - Bagt i Hul-Form i Electrolux Dampovn.

Jeg har dog brugt bageenzymer, men de kan blot undlades

Ingredienser til ét brød:
  • 600 g Hvedemel
  • 50 g Havregryn
  • 2 tsk Salt
  • 11 g Tørgær (eller brug 50 g almindelig gær)
  • 12 g Bageenzymer
  • 15 g Hvedesur * (kan udelades eller erstattes af alm. Surdej)
  • 1 spsk Sukker
  • 60 g blødt smør
  • 400 ml Lunet Mælk
  • Blanding af Blå Birkes og Sesam til toppen
Sådan gør du:
  1. Kom alle de tørre ingredienser i røreskålen.
  2. Bland det godt sammen.
  3. Kom det bløde Smør op i skålen med de tørre ingredienser og bland det godt sammen.
  4. Tilsæt den lune Mælk og Hvedesur.
  5. Røres sammen på maskine på langsom hastighed i ca. 15 minutter.
  6. Lad dejen hvile i 15 minutter i røreskålen.
  7. Stræk og fold dejen nogle gange og form den til et brød.
  8. Drys blanding af Blå Birkes/Sesam på toppen og lav tre snit i brødet.
  9. Brødet placeres nu i den smurte Hul-Form eller på bageplade.
  10. Sæt nu din Hul-Form i ovnen, hvor det nu hæver under damp på hæveprogram (35 grader) i 40 minutter.
  11. Alternativt hæver brødet tildækket et lunt sted.
  12. Nu hæves temperaturen i ovnen til 200 grader (varmluft) - lad brødet blive i ovnen under opvarmningen.
  13. Bages nu med damp ved 200 grader i 35 - 40 minutter (incl. tiden til hævning af temperaturen.
  14. Alternativt bager du i opvarmet ovn - 200 grader (varmluft) i ca. 25 - 30 minutter.
  15. Sæt en støbejernspande i bunden af ovnen hvori du kommer et skvæt kogende vand.
  16. Husk at lukke damp ud af ovnen 5 - 10 minutter før brødet er færdigbagt.
Bemærk!: Brødet er bagt i dampovn, men bager du i traditionel ovn, kan du kan sagtens følge opskriften, hvor du blot følger de alternative punkter mærket med gult.

Lad brødet afkøle på en rist. 

Hvedesur er blandet mindst 12 timer i forvejen - gerne mere. Det blandes med vand i forholdet 1:1. På denne måde kan du nemt tilsætte surdej til dine brød uden at skulle holde liv i en traditionel surdej. Du kan selvfølgelig også anvende 2 spsk almindelig Surdej.


------------------------------------------------------------

Ingen kommentarer:

Send en kommentar