torsdag den 13. juli 2017

Gammeldavs Mormor Franskbrød




Her er et rigtigt gammeldavs Mormor Franskbrød - i en moderne udgave. Jeg har brugt bageenzymer og Hvedesur, men begge dele kan udelades. Bagt i Hul-Form.

Ingredienser:

  • 500 g Hvedemel
  • 50 g Havregryn
  • 12 g Salt
  • 10 g Bageenzymer (kan udelades)
  • 25 g Flydende Hvedesur * (kan udelades)
  • 10 g Tørgær (eller brug 40 g alm. gær)
  • 75 g Blødt smør
  • 12 g Honning
  • 350 ml Mælk

Sådan gør du:
  1. Kom alle de tørre ingredienser i røreskålen.
  2. Kom det bløde smør i - i små klumper.
  3. Bland det godt sammen.
  4. Tilsæt Mælk, Honning og Flydende Hvedesur.
  5. Røres sammen på maskine på langsom hastighed i ca. 15 minutter.
  6. Lad dejen hvile i 15 minutter i røreskålen.
  7. Stræk og fold dejen nogle gange og form den til et brød.
  8. Drys et lag groft mel på toppen.
  9. Snit brødet.
  10. Brødet placeres nu i den smurte Hul-Form eller på bageplade.
  11. Sæt nu din Hul-Form i ovnen, hvor det nu hæver under damp på hæveprogram (35 grader) i 40 minutter.
  12. Alternativt hæver brødet tildækket et lunt sted.
  13. Nu hæves temperaturen i ovnen til 200 grader (varmluft) - lad brødet blive i ovnen under opvarmningen.
  14. Bages nu med damp ved 200 grader i 35 - 37 minutter (incl. tiden til hævning af temperaturen.
  15. Alternativt bager du i opvarmet ovn - 200 grader (varmluft) i ca. 25 - 30 minutter.
  16. Sæt en støbejernspande i bunden af ovnen hvori du kommer et skvæt kogende vand.
  17. Husk at lukke damp ud af ovnen 5 - 10 minutter før brødet er færdigbagt.
Bemærk!: Brødet er bagt i dampovn, men bager du i traditionel ovn, kan du kan sagtens følge opskriften, hvor du blot følger de alternative punkter mærket med gult.

Lad brødet afkøle på en rist. 

Flydende Hvedesur bruges i bagværk der laves samme dag. Giver en dejlig surdejssmag til alt lyst bagværk. Bruges som smags-booster i alle typer hvededeje, hvor der ønskes ekstra god smag. Særligt velegnet til Franskbrød, Flutes, Rundstykker, Pizzadej m.v.. Tilsættes blot dejen sammen med de øvrige ingredienser.

4 kommentarer:

  1. Hvad er bageenzymer og hvad goer det for broedet - Bor i Philippinerne saa har aldrig rugt det. Pernille

    SvarSlet
    Svar
    1. Bageenzymer gør brødet let og luftigt og øger holdbarheden. Du kan formentlig ikke skaffe det derude, men du kan blot undlade at komme det i.
      Hilsen
      John

      Slet
  2. Kan ikke hvornår i processen du tilsætter enzymerne?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Kirsten
      Det gør du sammen med melet. Så det er ganske let.

      Hilsen John

      Slet