mandag den 14. august 2017

Boller



Her en en nem opskrift på boller. En opskrift vi har brugt i årevis. Giver super lette og luftige boller.

Ingredienser - Giver ca. 16 stk.:

  • 500 g Hvedemel
  • 50 g Gær
  • 50 g Sukker
  • 1 lille tsk salt
  • 1 Æg
  • 10 g Bageenzymer (kan udelades)
  • 100 g smeltet Smør
  • 100 ml Mælk
  • 150 ml Danskvand

Sådan gør du:
  1. Kom salt og Sukker i røreskålen og udrør Gæren i det.
  2. Lun mælk og smeltet Smør.
  3. Tilsæt danskvand til smør og Mælk.
  4. Kom vædsken op i røreskålen.
  5. Tilsæt sammenpisket Æg.
  6. Tilsæt melet.
  7. Rør først langsomt og siden hurtigt til dejen slipper siden af skålen.
  8. Hæver tildækket i 45 minutter.
  9. Form bollerne og sæt dem på bageplade med bagepapir.
  10. Efterhæver nu tildækket i 15 minutter.

Bages ved 220 grader i 10 - 12 minutter.


Lad dem afkøle på en rist.

12 kommentarer:

  1. Når de skal efterhæve, hvad bruger du så? Jeg syntes dejen altid klæber på det jeg bruger. Jeg har prøvet med både våde viskestykker og husholdningsfilm.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg bruger bare et tørt viskestykke. Har ikke oplevet at det hænger i.

      Slet
  2. Skal de bages med over/undervarme eller varmluft?

    SvarSlet
  3. Hej

    De er bagt med over/undervarme.

    Hilsen
    John

    SvarSlet
  4. Har du prøvet at blande melet så halvdelen er en lidt grovere type?

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, men det er da en udmærket idé. Det vil sagtens kunne lade sig gøre. Jeg vil prøve at give det et forsøg.

      Hilsen John

      Slet
  5. Kan man bruge noget andet end danskvand?? 😊

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, du kan bruge alm. vand, men jeg synes de bliver bedre med danskvand.

      Hilsen John

      Slet
  6. Tusind tak er nødt til at prøve dem for de ser bare så gode ud og danskvand er lige det eneste jeg ikke har 😊

    SvarSlet
  7. jeg studser lidt over du skriver at man skal røre gæren ud i saltet. da jeg startede på kokkeskole og havde en uges intro var vi et smut ved bager afdelingen. og regel nr 1 der var at salt gær og fedtstof skulle holdes adskilt så vidt muligt da salten dræber gærcellerne og fedtet omkapsler gæren. hvad er op og ned her ?

    SvarSlet
  8. Hej
    Det er en diskussion der dukker op jævnligt. Bliver ofte debatteret på Facebook i diverse bagegrupper. Sagen er at det er en meget gammel opskrift som jeg har fået af en bager. Jeg har altid gjort som anført i opskriften og det har ikke betydet noget dårligt resultat. Der er utallige andre der gør på samme måde, så min erfaring er, at det sagtens kan lade sig gøre som det er anført.
    Men prøv eventuelt og bag dem og lad mig så høre hvad din erfaring er.

    Mange hilsner
    John

    SvarSlet