tirsdag den 15. august 2017

Kringle


Kringle, hvor halvdelen af fyldet er erstattet med kagecreme


Janes kringle - Uffe Sjøgren har venligt stillet opskriften til rådighed.


Ingredienser til dejen - 2 stk:
  • 300 g mel
  • 200 g smør
  • 2 spsk. sukker
  • 2 tsk Bageenzymer - (Kan udelades)
  • 50 g gær
  • 2 hele sammenpiskede æg

Marcipanfyld:
  • 10 små groftknuste makroner.
  • 300 g marcipan
  • 160 g sukker
  • 160 g blødt smør
  • Grofthakket chokolade, rosiner eller kanelsukker efter temperament.

Tips: Brug kun halvdelen af fyldet og erstat det med kagecreme.


Pynt:
  • 1 sammenpisket æg
  • mandelflager
  • perlesukker

Sådan gør du:
  1. Opløs gæren i æg og sukker.
  2. Tilsæt mel og smør og ælt det til en smidig dej.
  3. Lad dejen hvile, mens marcipan fyldet blandes.
  4. Rul dejen ud i to stykker a' ca. 20x35 cm.
  5. Fordel fyldet midt på de to stænger.
  6. Fordel de knuste makroner oven på fyldet.
  7. Fold siderne over og læg stængerne på et stykke bagepapir på en bageplade.
  8. Lad kringlerne hæve lunt og tildækket i ca. 45 minutter.
  9. Kom æggestryelse på og drys hakkede mandler og perlesukker på.

Bages ved 200 grader i ca. 20 minutter.




Opskrift fra Uffe Sjøgren.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar