fredag den 18. august 2017

Mormor FormBrød



Mormor FormBrød - Bagt i Brødform.

Gammeldavs Mormor FormBrød i en moderne udgave. Jeg har tilføjet Bageenzymer og Hvedesur, men begge dele kan blot udelades.


Ingredienser:
  • 600 g Hvedemel
  • 50 g Havregryn
  • 12 g Salt
  • 60 g Blødt Smør
  • 12 g Bageenzymer (kan udelades)
  • 25 g Flydende Hvedesur * (kan udelades)
  • 10 g Tørgær (eller brug 40 g alm. gær)
  • 10 g Sukker
  • 380 ml Mælk

Sådan gør du:
  1. Kom alle de tørre ingredienser i røreskålen.
  2. Bland det godt sammen.
  3. Kom det bløde Smør op i skålen med de tørre ingredienser og bland det godt sammen.
  4. Tilsæt Mælk og Flydende Hvedesur.
  5. Røres sammen på maskine på langsom hastighed i ca. 15 minutter.
  6. Lad dejen hvile i 15 minutter i røreskålen.
  7. Stræk og fold dejen nogle gange og form den til et brød.
  8. Kom brødet i en smurt Brødform.
  9. Lav et snit på langs af brødet.
  10. Sæt nu din Brødform i ovnen, hvor det nu hæver under damp på hæveprogram (35 grader) i 40 minutter.
  11. Alternativt hæver brødet tildækket et lunt sted.
  12. Nu hæves temperaturen i ovnen til 200 grader (varmluft) - lad brødet blive i ovnen under opvarmningen.
  13. Bages nu med damp ved 200 grader (varmluft) i 35 minutter (incl. tiden til hævning af temperaturen.
  14. Alternativt bager du i opvarmet ovn - 200 grader (varmluft) i ca. 25 minutter.

Lad brødet afkøle på en rist. 

Flydende Hvedesur bruges i bagværk der laves samme dag. Giver en dejlig surdejssmag til alt lyst bagværk. Bruges som smags-booster i alle typer hvededeje, hvor der ønskes ekstra god smag. Særligt velegnet til Franskbrød, Flutes, Rundstykker, Pizzadej m.v.. Tilsættes blot dejen sammen med de øvrige ingredienser.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar