søndag den 10. september 2017

Havre Stykker




Havre Stykker - Bagt på HUL-Bageplade.


Ingredienser:

  • 450 g Manitobamel (eller brug alm. Hvedemel)
  • 100 g Manitobamel - Fuldkorn (eller brug alm. Fuldkornshvedemel)
  • 12 g Salt
  • 70 g grove Havregryn
  • 30 g Græskarkerner
  • 11 g Bageenzymer (kan udelades)
  • 25 g Flydende Hvedesur * (kan udelades)
  • 10 g Tørgær (eller brug 40 g alm. gær)
  • 12 g Rapsolie
  • 5 g Madkulør
  • 330 ml Vand
  • Grove Havregryn til toppen

Sådan gør du:
  1. Kom alle de tørre ingredienser i røreskålen.
  2. Bland det godt sammen.
  3. Tilsæt Vand, Rapsolie, Madkulør og Flydende Hvedesur.
  4. Røres sammen på maskine på langsom hastighed i ca. 15 minutter.
  5. Lad dejen hvile i 15 minutter i røreskålen.
  6. Stræk og fold dejen nogle gange og form den til en pølse.
  7. Med hånd eller kagerulle trykkes dejen lidt ned.
  8. Nu skæres pølsen ud i passende stykker.
  9. Pensel toppen med vand og dyp Stykkerne i en skål med grove Havregryn.
  10. Stykkerne placeres nu på din HUL-Bageplade eller på alm. bageplade.
  11. Sæt nu din HUL-Bageplade i ovnen, hvor det nu hæver under damp på hæveprogram (35 grader) i 40 minutter.
  12. Alternativt hæver du på denne måde: Damp i almindelig ovn.
  13. Når hæveprogrammet er færdigt hæves temperaturen i ovnen til 200 grader (varmluft) med damp - lad Stykkerne blive i ovnen under opvarmningen.
  14. Bages nu ca. 33- 35 minutter med damp (incl. tiden hvor temperaturen hæves).
  15. Alternativt bager du i 15 - 17 minutter i opvarmet ovn (200 grader (varmluft), - følg denne vejledning: Damp i almindelig ovn.
  16. Husk at lukke damp ud af ovnen 5 - 10 minutter før Stykkerne er færdigbagt.


  17. Bemærk!: Stykkerne er bagt i dampovn, men bager du i traditionel ovn, kan du sagtens følge opskriften, hvor du blot følger dette: Damp i almindelig ovn.


Lad Stykkerne afkøle på en rist. 



Flydende Hvedesur bruges i bagværk der laves samme dag. Giver en dejlig surdejssmag til alt lyst bagværk. Bruges som smags-booster i alle typer hvededeje, hvor der ønskes ekstra god smag. Særligt velegnet til Franskbrød, Flutes, Rundstykker, Pizzadej m.v.. Tilsættes blot dejen sammen med de øvrige ingredienser.

Bageenzymer, Hvedesur og Nem-Sur - En kort vejledning 


⭐⭐⭐⭐⭐

Ingen kommentarer:

Send en kommentar