lørdag den 30. september 2017

Kartoffel Stykker



Kartoffel Stykker - Bagt på HUL-Bageplade.


Ingredienser:
  • 400 g Hvedemel
  • 150 g Hvedemel - Fuldkorn
  • 12 g Salt
  • 44 g Kartoffelmos pulver
  • 50 g Havregryn
  • 12 g Bageenzymer (kan udelades)
  • 25 g Flydende Hvedesur * (kan udelades)
  • 10 g Tørgær (eller brug 40 g alm. gær)
  • 12 g Rapsolie
  • 375 ml Vand

Sådan gør du:
  1. Kom alle de tørre ingredienser i røreskålen.
  2. Bland det godt sammen.
  3. Tilsæt Vand, Rapsolie og Flydende Hvedesur.
  4. Røres sammen på maskine på langsom hastighed i ca. 15 minutter.
  5. Lad dejen hvile i 15 minutter i røreskålen.
  6. Stræk og fold dejen nogle gange og form den til en pølse.
  7. Med hånd eller kagerulle trykkes dejen lidt ned.
  8. Nu skæres pølsen ud i passende stykker.
  9. Drys et lag groft mel på toppen..
  10. Stykkerne placeres nu på din HUL-Bageplade eller på alm. bageplade.
  11. Sæt nu din HUL-Bageplade i ovnen, hvor det nu hæver under damp på hæveprogram (35 grader) i 40 minutter.
  12. Alternativt hæver du på denne måde: Damp i almindelig ovn.
  13. Når hæveprogrammet er færdigt hæves temperaturen i ovnen til 200 grader (varmluft) med damp - lad Stykkerne blive i ovnen under opvarmningen.
  14. Bages nu ca. 33- 35 minutter med damp (incl. tiden hvor temperaturen hæves).
  15. Alternativt bager du i 15 - 17 minutter i opvarmet ovn (200 grader (varmluft), - følg denne vejledning: Damp i almindelig ovn.
  16. Husk at lukke damp ud af ovnen 5 - 10 minutter før Stykkerne er færdigbagt.


  17. Bemærk!: Stykkerne er bagt i dampovn, men bager du i traditionel ovn, kan du sagtens følge opskriften, hvor du blot følger dette: Damp i almindelig ovn.


Lad Stykkerne afkøle på en rist. 



Flydende Hvedesur bruges i bagværk der laves samme dag. Giver en dejlig surdejssmag til alt lyst bagværk. Bruges som smags-booster i alle typer hvededeje, hvor der ønskes ekstra god smag. Særligt velegnet til Franskbrød, Flutes, Rundstykker, Pizzadej m.v.. Tilsættes blot dejen sammen med de øvrige ingredienser.
Obs!! Du kan også anvende Hvedesur i pulverform. Hvis du vil bruge dette skal det blandes med vand i forholdet 1:1. Til opskriften her bruger du 16 g pulver og 16 g vand. Blander det mindst 12 timer inden du skal lave dejen. Opbevar surdejen i køleskabet. Så er det klar og fungerer på samme måde som det Flydende Hvedesur.


Bageenzymer, Hvedesur og Nem-Sur - En kort vejledning 


⭐⭐⭐⭐⭐

2 kommentarer:

  1. Hej John hvor mange stykker får du på en portion dej. Mvh Ole Altså kartoffel stykker

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej
      Normalt får jeg 12 Stykker af sådan en opskrift.

      Mange hilsner
      John

      Slet