torsdag den 30. november 2017

Langtidshævet GrydeBrød



Vejledning til langtidshævning af GrydeBrød.

Ingredienser til det Grydebrød du vil bage finder du under de enkelte brød i menuen i toppen:

Du bruger blot de samme ingredienser som i opskrifterne, men reducerer gæren til:
  • 2 g Tørgær (eller brug 8 g alm. gær)

Sådan gør du:
  1. Kom alle de tørre ingredienser i røreskålen.
  2. Bland det godt sammen.
  3. Tilsæt Væske og eventuel Rapsolie.
  4. Røres sammen på maskine på langsom hastighed i ca. 15 minutter.
  5. Lad dejen hvile i 15 minutter i røreskålen.
  6. Stræk og fold dejen nogle gange og form den til et brød.
  7. Kom eventuelt ønsket drys på toppen.
  8. Snit brødet.
  9. Brødet placeres i den smurte Støbejernsgryde.
  10. Jeg kommer herefter gryden i en plastkasse med låg (Opbevaringskasse).
  11. Lad brødet hæve køligt natten over.
  12. Inden du skal bage, lader du brødet stå en times tid på køkkenbordet.
  13. Sæt nu din Støbejernsgryde med låg i ovnen, hvor brødet bages ved 200 grader (varmluft) i ca. 30 minutter.
  14. Tag nu låget af gryden og bag videre indtil brødet har den ønskede farve.


Lad brødet afkøle på en rist. 




⭐⭐⭐⭐⭐

Ingen kommentarer:

Send en kommentar