onsdag den 30. august 2017

Manitoba Brød



Manitoba Brød - Bagt i Hul-Form.


Ingredienser:
  • 350 g Manitobamel
  • 100 g Tipo 00
  • 100 g Manitobamel - Fuldkorn
  • 12 g Salt
  • 11 g Bageenzymer (kan udelades)
  • 25 g Flydende Hvedesur * (kan udelades)
  • 10 g Tørgær  (eller brug 40 g alm. gær)
  • 12 g Rapsolie
  • 330 ml Vand
  • Hvide Birkes på toppen

Sådan gør du:
  1. Kom alle de tørre ingredienser i røreskålen.
  2. Bland det godt sammen.
  3. Tilsæt Vand, Rapsolie og Flydende Hvedesur.
  4. Røres sammen på maskine på langsom hastighed i ca. 15 minutter.
  5. Lad dejen hvile i 15 minutter i røreskålen.
  6. Stræk og fold dejen nogle gange og form den til et brød.
  7. Pensel toppen med vand og dyp brødet i Hvide Birkes.
  8. Snit brødet.
  9. Brødet placeres nu i den smurte Hul-Form eller på bageplade.
  10. Sæt nu din Hul-Form i ovnen, hvor det nu hæver under damp på hæveprogram (35 grader) i 40 minutter.
  11. Alternativt hæver du på denne måde: Damp i almindelig ovn.
  12. Når hæveprogrammet er færdigt hæves temperaturen i ovnen til 200 grader (varmluft) med damp - lad Brødet blive i ovnen under opvarmningen.
  13. Bages nu ca. 33 minutter med damp (incl. tiden hvor temperaturen hæves).
  14. Alternativt bager du i 20 - 25 minutter i opvarmet ovn (200 grader (varmluft), - følg denne vejledning: Damp i almindelig ovn.
  15. Husk at lukke damp ud af ovnen 5 - 10 minutter før brødet er færdigbagt.


  16. Bemærk!: Brødet er bagt i dampovn, men bager du i traditionel ovn, kan du sagtens følge opskriften, hvor du blot følger dette: Damp i almindelig ovn.

Lad brødet afkøle på en rist. 



Flydende Hvedesur bruges i bagværk der laves samme dag. Giver en dejlig surdejssmag til alt lyst bagværk. Bruges som smags-booster i alle typer hvededeje, hvor der ønskes ekstra god smag. Særligt velegnet til Franskbrød, Flutes, Rundstykker, Pizzadej m.v.. Tilsættes blot dejen sammen med de øvrige ingredienser.

Bageenzymer, Hvedesur og Nem-Sur - En kort vejledning 


⭐⭐⭐⭐⭐

Kerne RugBrød



Kerne Rugbrød - Bagt i lille Brødform.


Surdejen:

  • 200 g Kerneblanding
  • 50 g Rugflager
  • 35 g Nem-Sur
  • 12 g salt
  • 285 ml vand
  1. Rør Nem-Sur sammen med kerner og salt. Tilsæt vand og rør det sammen med en gaffel.
  2. Sæt låg eller plastfolie på beholderen og sæt det i køleskab til næste dag.

Rugbrødsdejen:

  • Surdejen fra køleskabet
  • 175 g Hvedemel
  • 175 g Groft rugmel
  • 10 g Bageenzymer
  • 10 g Malt
  • 200 ml vand eller mørkt øl
  • 4 g Tørgær

Sådan gør du:
  1. Æltes på røremaskine ved lav hastighed i ca. 15 minutter.
  2. Fyldes direkte i smurt Brødform og trykkes godt til.
  3. Kom en plastpose omkring formen.
  4. Du har nu to muligheder.
  5. Bage samme dag - eller på køl og bage efter 1 - 5 dage.
  6. Hvis du vil bage samme dag lader du brødet stå på køkkenbordet og hæve op til kanten af formen.
  7. Hvis du vil vente med at bage sættes formen på køl. Du kan nu bage efter 1 - 5 dage. Jo længere du venter jo mere syrligt bliver det.
  8. Når det skal bages tages det ud af køleskabet et par timer forinden.
  9. Prik lufthuller i brødet med en strikkepind eller lignende inden det bages.
  10. Drys et lag Græskarkerner på toppen.

Bages ved 185 grader (varmluft) til brødet har en kernetemperatur på 96 grader.
Alternativt bages det ved 185 grader (varmluft) i 1 time og 30 minutter.

Lad det køle af på en rist inden der skæres i det.


Vedrørende brug af Nem-sur:

Når du bruger Nem-Sur erstatter du din hjemmelavede Surdej. På denne måde kan du lave særdeles velsmagende rugbrød med surdej, uden at skulle holde liv i en traditionel surdej.

⭐⭐⭐⭐⭐