Rustik Kugle - Bagt på HUL-Bageplade.
Ingredienser:
- 200 g Manitoba mel
- 75 g Tipo 0
- 75 g Fuldkornshvede
- 10 g Salt
- 50 g Kerneblanding ** (se blanding nederst i opskriften)
- 7 g Optimax Bageenzymer (kan udelades)
- 14 g Hvedesur * (kan udelades)
- 10 g Tørgær (eller brug 40 g alm. gær)
- 10 g Rapsolie
- 210 ml Vand
- Blanding af Blå Birkes og Sesam til toppen
Sådan gør du:
- Kom alle de tørre ingredienser i røreskålen.
- Bland det godt sammen.
- Tilsæt Vand og Rapsolie.
- Røres sammen på maskine på langsom hastighed i ca. 15 minutter.
- Lad dejen hvile i 15 minutter i røreskålen.
- Stræk og fold dejen nogle gange og form den til en rund kugle.
- Sprøjt toppen med en vandforstøver.
- Drys en blanding af Blå Birkes og Sesam på toppen.
- Snit brødet.
- Brødet placeres nu på den smurte HUL-Bageplade eller på bageplade.
- Sæt nu din HUL-Bageplade i ovnen, hvor det nu hæver under damp på hæveprogram (35 grader) i 40 minutter.
- Alternativt hæver du på denne måde: Damp i almindelig ovn.
- Når hæveprogrammet er færdigt hæves temperaturen i ovnen til 200 grader (varmluft) med damp - lad Brødet blive i ovnen under opvarmningen.
- Bages nu ca. 33 - 35 minutter med damp (incl. tiden hvor temperaturen hæves).
- Alternativt bager du i 20 - 25 minutter i opvarmet ovn (200 grader (varmluft), - følg denne vejledning: Damp i almindelig ovn.
- Husk at lukke damp ud af ovnen 5 - 10 minutter før brødet er færdigbagt.
Bemærk!: Brødet er bagt i dampovn, men bager du i traditionel ovn, kan du sagtens følge opskriften, hvor du blot følger dette: Damp i almindelig ovn.
Lad brødet afkøle på en rist.
* Hvedesur
Det nye Hvedesur i pulver er klar til brug og blandes i melet, uanset om der bages "Her & Nu" Brød eller der skal langtidshæves. Det erstatter den Flydende Hvedesur, der er udgået.
Kerneblandingen består af disse kerner:
Poppet Durum: 14 %
Poppet Spelt: 14 %
Solsikke Kerner: 12 %
Græskarkerner: 12 %
Rugflager: 12 %
Poppet Rug: 12 %
Chia Frø: 8 %
Hørfrø: 8 %
Sesam: 8 %
Ingen kommentarer:
Send en kommentar