Rugbrøds Knas - Bagt på HUL-Bageplade i Millennium Multi Bageform
Skillerummene til disse Stykker er indstillet til 5,5 x 9 cm.
- 250 g Rugmel
- 250 g Hvedemel
- 35 g Nem-Sur
- 10 g Salt
- 30 g Solsikke Kerner
- 30 g Græskarkerner
- 12 g Tørgær
- 8 g Optimax Bageenzymer (kan udelades)
- 25 g Flydende Malt
- 330 ml Mørkt Hvidtøl
- Blå Birkes til toppen
Sådan gør du:
- Kom alle de tørre ingredienser i røreskålen.
- Bland det godt sammen.
- Tilsæt Øl og Flydende Malt.
- Røres sammen på maskine på langsom hastighed til dejen er blank og smidig.
- Lad dejen hvile i 15 minutter i røreskålen.
- Stræk og fold dejen nogle gange.
- Vej stykker af. Jeg har testet på 50, 60 og 70 g, men tror roligt man kan lave dem på 80 g.
- Form hvert enkelt stykke, så det passer til hullet i Multiformen.
- Dyp stykkerne i en skål med vand.
- Efterfølgende i en skål med Blå Birkes.
- Kom Stykkerne i Millennium Multi Bageform der er placeret på Hul-Bageplade eller placér dem på HUL-Bageplade / eller alm. Bageplade.
- Sæt nu din HUL-Bageplade i ovnen, hvor det nu hæver under damp på hæveprogram (35 grader) i 40 minutter.
- Alternativt hæver du på denne måde: Damp i almindelig ovn.
- Når hæveprogrammet er færdigt hæves temperaturen i ovnen til 200 grader (varmluft) med damp - lad Stykkerne blive i ovnen under opvarmningen.
- Bages nu ca. 33- 35 minutter med damp (incl. tiden hvor temperaturen hæves).
- Alternativt bager du i 15 - 17 minutter i opvarmet ovn (200 grader (varmluft), - følg denne vejledning: Damp i almindelig ovn.
- Husk at lukke damp ud af ovnen 5 - 10 minutter før Stykkerne er færdigbagt.
Bemærk!: Stykkerne er bagt i dampovn, men bager du i traditionel ovn, kan du sagtens følge opskriften, hvor du blot følger dette: Damp i almindelig ovn.
Lad Stykkerne afkøle på en rist.
⭐⭐⭐⭐⭐⭐⭐⭐⭐⭐⭐⭐⭐⭐⭐⭐⭐⭐⭐⭐
Ingen kommentarer:
Tilføj en kommentar