Fuldkornshåndværkere - Bagt på HUL-Bageplade i Millennium Multi Bageform
Multiformen er til disse Stykker indstillet så rummene er 5,5 x 13,5 cm.
Stykkerne kan naturligvis også skæres ud af dejen med en dejskraber og bages på HUL-Bageplade eller på almindelig bageplade.
- 400 g Tipo 0
- 100 g Power Bake Fuldkornshvede
- 50 g Durum mel
- 9 g Salt
- 11 g Optimax Bageenzymer (kan udelades)
- 22 g Hvedesur * (kan udelades)
- 12 g Tørgær (Hvis du vil bruge Alm. Gær - klik her)
- 330 ml Vand
- Blå Birkes til toppen
Sådan gør du:
- Kom alle de tørre ingredienser i røreskålen.
- Bland det godt sammen.
- Tilsæt Vand.
- Røres sammen på maskine på langsom hastighed i ca. 15 minutter.
- Lad dejen hvile i 15 minutter i røreskålen.
- Stræk og fold dejen nogle gange.
- Vej stykker af på 68 g.
- Form hvert enkelt stykke, så det passer til rummene i formen.
- Dyp stykkerne i en skål med vand og efterfølgende i Blå Birkes.
- Kom Stykkerne midt i hvert enkelt hul i Millennium Multi Bageform der er placeret på Hul-Bageplade eller placér dem på HUL-Bageplade / eller alm. Bageplade.
- Sæt nu din HUL-Bageplade i ovnen, hvor det nu hæver under damp på hæveprogram (35 grader) i 40 minutter.
- Alternativt hæver du på denne måde: Damp i almindelig ovn.
- Når hæveprogrammet er færdigt hæves temperaturen i ovnen til 200 grader (varmluft) med damp - lad Stykkerne blive i ovnen under opvarmningen.
- Bages nu ca. 33- 35 minutter med damp (incl. tiden hvor temperaturen hæves).
- Alternativt bager du i 15 - 17 minutter i opvarmet ovn (200 grader (varmluft), - følg denne vejledning: Damp i almindelig ovn.
- Husk at lukke damp ud af ovnen 5 - 10 minutter før Stykkerne er færdigbagt.
Bemærk!: Stykkerne er bagt i dampovn, men bager du i traditionel ovn, kan du sagtens følge opskriften, hvor du blot følger dette: Damp i almindelig ovn.
Lad Stykkerne afkøle på en rist.
Hvedesur *
Det nye Hvedesur i pulver er klar til brug og blandes i melet, uanset om der bages "Her & Nu" Brød eller der skal langtidshæves. Det erstatter den Flydende Hvedesur, der er udgået.
⭐⭐⭐⭐⭐⭐⭐⭐⭐⭐⭐⭐⭐⭐⭐⭐⭐⭐⭐⭐