Test 5 Stykker - Bagt på HUL-Bageplade
Disse stykker er en fortsat test, hvor jeg har tilført en relativ stor mængde Olie. Jeg har denne gang rullet dem 3x3 som wienerdej. Efterfølgende rullet dejen tyndet ud og rullet den sammen til en pølse, hvoraf jeg har skåret stykkerne ud. Næste gang skal jeg lave pølsen en anelse mere flad, idet de er blevet rigeligt store.
- 250 g Manitoba mel
- 162 g Power Bake Fuldkornshvede
- 7 g Salt
- 8 g Optimax Bageenzymer (kan udelades)
- 16 g Hvedesur * (kan udelades)
- 9 g Tørgær (Hvis du vil bruge Alm. Gær - klik her)
- 70 g Rapsolie
- 180 ml Vand
- Blanding af Blå Birkes og Hvide Birkes til toppen
Sådan gør du:
- Kom alle de tørre ingredienser i røreskålen.
- Bland det godt sammen.
- Tilsæt Vand og Rapsolie.
- Røres sammen på maskine på langsom hastighed til dejen er blank og smidig.
- Lad dejen hvile i 15 minutter i røreskålen.
- Stræk og fold dejen nogle gange.
- Nu rulles dejen 3x3 som wienerdej.
- Herefter rulles dejen ud til en rektangel og rulles sammen som en Roulade.
- Trykkes en anelse flad.
- Jeg lader nu dejen hvile tildækket i 10 - 15 minutter.
- Sprøjt på toppen med en vandforstøver.
- Drys en blanding af Blå Birkes og Hvide Birkes på toppen.
- Skær enderne af og Skær stykker af på ca. 7,5 cm bredde.
- Placér dem på HUL-Bageplade / eller alm. Bageplade.
- Sæt nu din HUL-Bageplade i ovnen, hvor det nu hæver under damp på hæveprogram (35 grader) i 40 minutter.
- Alternativt hæver du på denne måde: Damp i almindelig ovn.
- Når hæveprogrammet er færdigt hæves temperaturen i ovnen til 200 grader (varmluft) med damp - lad Stykkerne blive i ovnen under opvarmningen.
- Bages nu ca. 33- 35 minutter med damp (incl. tiden hvor temperaturen hæves).
- Alternativt bager du i 15 - 17 minutter i opvarmet ovn (200 grader (varmluft), - følg denne vejledning: Damp i almindelig ovn.
- Husk at lukke damp ud af ovnen 5 - 10 minutter før Stykkerne er færdigbagt.
Bemærk!: Stykkerne er bagt i dampovn, men bager du i traditionel ovn, kan du sagtens følge opskriften, hvor du blot følger dette: Damp i almindelig ovn.
Lad stykkerne afkøle på en rist.
Hvedesur *
Det nye Hvedesur i pulver er klar til brug og blandes i melet, uanset om der bages "Her & Nu" Brød eller der skal langtidshæves. Det erstatter den Flydende Hvedesur, der er udgået.
Ingen kommentarer:
Tilføj en kommentar