Kollund Knas - Bagt på HUL-Bageplade
Ingredienser:
- 125 g San Felice Gold
- 75 g Ølandshvede - Sigtet
- 75 g Landmel
- 5 g Salt
- 25 g Græskarkerner
- 15 g Poppet Durum
- 10 g Hørfrø
- 6 g Tørgær (Hvis du vil bruge Alm. Gær - klik her)
- 6 g Optimax Bageenzymer (kan udelades)
- 11 g Hvedesur (kan udelades)
- 14 g Flydende Malt
- 6 g Rapsolie
- 165 ml Mørkt Øl (jeg har brugt en 1795 Dark)
- Hvide Birkes til toppen
Sådan gør du:
- Kom alle de tørre ingredienser i røreskålen.
- Bland det godt sammen.
- Tilsæt Øl, Flydende Malt og Rapsolie.
- Røres sammen på maskine på langsom hastighed til dejen er blank og smidig.
- Lad dejen hvile i 15 minutter i røreskålen.
- Stræk og fold dejen nogle gange.
- Vej stykker af på ca. 80 g - jeg får 6 stk. af denne portion.
- Lad dejen hvile under plast i ca 15 minutter.
- Rul hvert enkelt stykke på samme måde som du ruller en bolle.
- Rul dem efterfølgende så de bliver mere aflange - ca. bredde som 4 fingre.
- Dyp stykkerne i en skål med vand.
- Dyp Stykkerne i en skål med Hvide Birkes.
- Stykkerne placeres nu på din HUL-Bageplade eller på alm. bageplade.
- Nu skal bagværket hæves.
- Hæves på pladen under plastikkasse i 40 - 45 minutter.
- Bages nu i 17 - 22 minutter i opvarmet ovn (200 grader (varmluft).
- Følg denne vejledning Damp i almindelig ovn.
- Husk at lukke damp ud af ovnen 5 - 10 minutter før brødet er færdigbagt.
Jeg ved der er mange der har en dampovn. De ved bedst hvordan den bruges. Der er meget forskel på de hæve/bageprogrammer der er i ovnene, så tilpas opskriften så det passer til din ovn.
Ingen kommentarer:
Tilføj en kommentar