Hornbeks Gulerodsboller.
Ingredienser:
- 400 g Hvedemel
- 100 g Power Bake Fuldkornshvede
- 50 g Durum mel
- 9 g Salt
- 11 g Optimax Bageenzymer (kan udelades)
- 22 g Hvedesur (kan udelades)
- 12 g Tørgær (Hvis du vil bruge Alm. Gær - klik her)
- 2 g Kardemomme (kan udelades)
- 25 g Sukker
- 150 g revet Gulerod
- 1 Æg (sammenpisket)
- 50 g Fedstof (Smør/Margarine/Rapsolie)
- 150 ml Vand
Sådan gør du:
- Kom alle de tørre ingredienser i røreskålen og bland det godt.
- Tilsæt de revne Gulerødder og bland dem godt med melet.
- Tilsæt sammenpisket Æg og Vand og ælt til alt er æltet sammen.
- Kom Fedtstof i og ælt indtil dejen er blød og smidig.
- Lad dejen hvile - dækket af Film i ca. 15 minutter.
- Vej stykker af på ca. 75 g.
- Lad dejen hvile - dækket af Film i ca. 15 minutter.
- Form bollerne og sæt dem på bageplade med bagepapir.
- Nu skal bagværket hæves og bages - i almindelig ovn eller dampovn - se herunder ⬇.
Sådan hæver og bager jeg i almindelig ovn:
- Hæves på pladen under plastikkasse med damp i 45 minutter.
- Følg denne vejledning Damp i almindelig ovn.
- Bages nu i ca. 12 - 14 minutter i opvarmet ovn (200 grader over/undervarme).
Sådan hæver og bager jeg i dampovn:
- Sæt nu din bageplade på midterste rille i ovnen, hvor Bollerne nu hæver under damp på hæveprogram (35 grader) i 45 minutter.
- Når hæveprogrammet er færdigt hæves temperaturen i ovnen til 200 grader (over/undervarme). Lad Bollerne blive i ovnen mens temperaturen hæves.
- Bages nu i ca. 22 minutter (incl. tiden hvor temperaturen hæves).
Lad Bollerne afkøle på en rist.