Jeg har brugt den store skuffe til denne opskrift.
Bagt i denne form til Pølsebrød.
170 grader i 12 - 14 minutter.
Ingredienser:
- 215 g Hvedemel
- 3 g Salt
- 17 g Sukker
- 5 g Optimax Bageenzymer V.2 (kan udelades)
- 5 g Tørgær (Hvis du vil bruge Alm. Gær - klik her)
- 30 g Skummetmælkspulver
- 26 g Blødt smør
- 25 g Æg (Sammenpisket)
- 90 ml Vand
Sådan gør du:
- Kom alle de tørre ingredienser i røreskålen og bland det godt.
- Tilsæt sammenpisket Æg og Vand og ælt til alt er æltet sammen.
- Kom det bløde smør i dejen i små klumper og ælt indtil dejen er blød og smidig.
- Lad dejen hvile - dækket af Film i ca. 15 minutter.
- Vej stykker af på ca. 70 g.
- Lad stykkerne hvile - dækket af Film i ca. 15 minutter.
- Form stykkerne til pølser og placér dem i de enkelte huller i formen.
- Lad nu brødene hæve et lunt sted i 45 minutter med et viskestykke over - eller!
- Hvis din Airfryer kan gå ned på 40 grader så hæver du i den i 45 minutter.
- Bag brødene i airfryeren. 170 grader i 12 - 14 minutter.
- Lad brødet hvile på en rist.
Lad Pølsebrødene afkøle på en rist.