Viser opslag med etiketten Bageudstyr. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bageudstyr. Vis alle opslag

søndag den 27. august 2017

Damp i ovn


I dag er det alfa og omega at lave en eller anden form for damp i sin ovn når der skal bages helt sprødt bagværk. Selvfølgelig er dette lettest i en dampovn, men det kan nu også sagtens lade sig gøre i en traditionel ovn.

Hævning ved hjælp af damp:

Jeg hæver ved damp således:


Hulplade stilles på en rist og gryde med kogende vand placeres ved siden af. Foto: Allan Hjort
Kasse stilles over mens der hæves. Foto: Allan Hjort


Hen over dette placerer jeg en plastikkasse med bunden i vejret. Dampen fra fadet bliver således inde i kassen og hjælper med hævningen - helt på samme måde som hæveprogrammet i en dampovn.
Info: Allan Christensen, der bager sit lækre brød og Morgenstykker på denne måde.

 Brød/MorgenStykker/Flutes hæver i ca. 45 minutter i denne kasse.



Bagning ved hjælp af damp:

Jeg bager Brød/MorgenStykker/Flutes således:

Støbejernsfad med skærver stilles i bunden af ovnen



For at give damp under bagningen har jeg et fad med skærver der varmes op sammen med ovnen.
Når du bager med dette fad med skærver smider du max. 50 g vand i skærverne og lukker hurtigt ovndøren.

Følg herefter skemaet herunder.
  1. Varm ovn med bakke med skærver op til 200 grader varmluft.
  2. Sæt hul-pladen med bagværket ind i ovnen.
  3. Smid max 50 g vand i skærverne.
  4. Luk hurtigt ovndøren.
  5. Lad bagværket få damp i ca. 4 minutter.
  6. Tag herefter bakken med skærverne ud af ovnen.
  7. Bag nu Brød i ca. 25 - 27 minutter.
  8. Morgen Stykker i ca. 17 - 20 minutter.
  9. Flutes i ca. 17 - 20 minutter minutter.
  10. Ca. 10 minutter før bageslut - åbnes ovndøren for at lukke damp ud.


⭐⭐⭐⭐⭐⭐


mandag den 31. juli 2017

Bageenzymer, Hvedesur og Nem-Sur


Her er en kort fremgangmåde i forbindelse med brug af Bageenzymer, Hvedesur og Nem-Sur. Jeg bruger dem fra Grillbutikken.dk, så vejledningen her gælder dem.


Bageenzymer:

Optimax Bageenzymer bruges som udgangspunkt i lyse gærdeje. Bageenzymer gør bagværket let og luftigt, og det holder sig frisk i mange dage. Der findes også en variant - Bageenzymer - Bake Off, der er beregnet til deje der fryses straks efter tilberedningen og bages på et senere tidspunkt. Disse bageenzymer - Bake Off indeholder det samme som den normale variant, men har desuden egenskaber så du kan opnå fantastiske resultater med deje der skal fryses ned. Doseringen er den samme som ved de almindelige Bageenzymer.

Efter bagningen er der ingen enzymer tilbage i bagværket, da de bliver 100% opløst ved 55 grader.
Bageenzymer kan IKKE bruges af allergikere med glutenallergi da produktet indeholder gluten.
Når du benytter bageenzymer, så blander du blot enzymerne i sammen med melet.


Dosering: 1 - 2% af den mængde mel du benytter i din opskrift.

Bageenzymer gør bagværket let og luftigt, og det holder sig frisk i mange dage.

Til ca. 50 mellemstore franskbrød hvor der er brugt 400g mel til 1 brød, eller ca. 300 rundstykker.

Dosering: 1,0 - 2,0% af melets mængde. (altså kun ca. 15-20 gram pr. kilo mel.)

Holdbarhed efter åbning: 12 måneder.

Opbevaring: tørt, og ikke over alm. Stuetemperatur.

Indeholder: Enzymer, emulgator 472e, askorbinsyre, hvede, gluten, samt modificerede mikroorganismer.

Hvedesur:

Hvedesur er et produkt til at lave surdej til lyse brødtyper.

Lys surdej til lyse brødtyper. Røres op i vand, eller tilsættes blot melet. Klar til brug Nu og Her.

Få den gode sur-dejs smag i dit bagværk baseret på hvedemel. Skal ikke fermentere eller stå, det er klar til brug med det samme!

Doseringsmængde: 30-50 gram pr. kg. mel.

Indeholder:  Hvedemel, mælkesyrebakterier, enzymer.
Opbevaring: tørt og køligt.
Holdbar efter åbning: 12 måneder

Nem-Sur:

Nem-Sur er til Rugbrød.
Med produktet Nem-Sur kan alle med garanti bage et rigtig lækkert rugbrød!
Nem-Sur er i pulverform, og indeholder alt der er nødvendigt til en perfekt afstemt surdej som er basis i ethvert rugbrød.
Nem-Sur har en lang række fordele fremfor en tidskrævende, og ofte vanskelige surdej. Nem-Sur laves gang for gang dagen før den skal bruges, og derfor er der ingen risiko for overgæring eller for meget/lidt syrlighed i rugbrøddet.
Med Nem-Sur får brøddet en perfekt struktur, dejlig skorpe og brøddet er 100% skærefast selvom man har rigtig mange kerner i.
Sammen med Nem-Sur medfølger en nem udførlig opskrift på et rigtig lækkert softkerne rugbrød.
Når man først har bagt og smagt dette rugbrød hjemme i køkkenet, er det slut med at ofre store summer på bagerens rugbrød.
Nettoindhold: 300 gram

Dosering: Der bruges ca. 20 gram pr. kg. færdig rugbrød.)