Oksekødstærte
Lavet på Traeger Timberline 850 Træpillegrill.
Ingredienser - Tærtedej:
- 100 g Hvedemel
- 80 g Fuldkornshvedemel
- 100 g Smør
- 2 spsk vand
- 1/2 tsk salt
Ingredienser - Kødfyld:
- 500 g hakket Oksekød
- 200 g Bacontern
- 1 Løg - hakket i små tern
- 1 tsk Røget Paprika
- 1 tsk Chiliflager
- 1 tsk Spidskommen
- 1 lille dåse Tomatpuré (70 g)
- 1 spsk koncentreret Oksefond
- 2 spsk Sojasovs
- Revet Cheddar ost
- 2 Æg
- 2 dl Mælk
- Smag til med salt og Peber
Sådan gør du:
- Kom melet i en skål og bland smøret i - i små klumper.
- Kom saltet i.
- Ælt melet sammen med smøret - tilsæt vandet lidt ad gangen.
- Når dejen er æltet sammen til en kugle - pakkes i film og så kommes den i køleskabet i 30 minutter.
- Varm grillen op til 185 grader.
- Sæt en støbejernspande i grillen så den varmes op sammen med grillen.
- Når den er varm kommes en klat smør i panden.
- Kom løgene i panden og efterfølgende bacontern.
- Herefter kommes hakkekødet i panden og svitses af.
- Kom herefter alle krydderier, Fond, Tomatpuré og Sojasovs i og bland det godt med kødet.
- Nu rulles din tærtedej ud så den passer til en støbejernspande eller tærteform der kan gå i grillen.
- Smør formen med bagespray eller smør.
- Kom tærtedejen i formen og bag i 10 minutter i grillen.
- Tag formen med tærtedejen ud og fyld kødfyldet på.
- Rør de 2 Æg og mælken let sammen og hæld det over Kødfyldet.
- Drys Cheddarost over.
- Giv det nu 40 - 45 minutter i grillen.
🍞🍞🍞🍞🍞🍞🍞🍞🍞🍞🍞🍞🍞