onsdag den 2. december 2015

Blommesnaps



Så har vi prøvet at lave Blommesnaps.

Der skal bruges følgende:


  • 500 g blommer
  • 1 flaske Brøndums, klar

Del blommerne i halve. Kom dem i et glas og hæld snapsen over.

Lad det trække i 5 – 12 måneder.

Si det og kom det på flaske/karaffel. Er blandingen for kraftig kan den fortyndes med mere snaps efter behag.

onsdag den 11. november 2015

Julesnaps



I dag har vi lavet årets julesnaps. Vi har brugt følgende ingredienser:


  • 1 flaske klar Brøndum
  • 40 sukkerknalder
  • 40 hele kaffebønner
  • 20 Nelliker
  • 1 appelsin – skåret i skiver
  • Det hele kommes i en beholder med låg og skal nu trække i 40 dage.
Alle ingredienser, klar til at blive overhældt med snaps
Skal nu trække i 40 dage


onsdag den 22. juli 2015

Porse kryddersnaps



Efter besøg på Læsø, har vi prøvet at lave Porse Kryddersnaps.

Vi fandt – med hjælp fra lokal beboer – porseplanter, som vi plukkede en posefuld af.


  • Tag 100 – 200 blade fra Porseplanten.
  • Tilsæt 1 tsk sukker.
  • Kom dem i et glas og hæld en smagsneutral snaps – eks. Klar Brøndum eller Vodka over.
  • Lad det trække i 3 dage.
  • Si bladede fra og hæld snapsen i en flaske og lad det trække yderligere en måneds tid.
  • Nu har du en ekstrakt, du kan blande med yderligere snaps i den styrke du ønsker.

Blade overhældt med snaps. (07.07.15)
Har nu trukket i to dage. (09.07.15)
Har nu trukket i tre dage. Blade siet fra. (10.07.15)




fredag den 27. februar 2015

Surdej



Jeg bruger surdej i rigtig mange af mine opskrifter. Jeg synes det giver en fantastisk smag.
Jeg har prøvet forskellige metoder til fremstilling af surdej. Nogle bruger en “fast” surdej og nogle bruger en mere flydende surdej – nærmest i konsistens som havregrød.
Jeg hælder mest til det sidste og gør som eksempelvisGrupeMeyer eller kvalimad
Jeg blander halvt vand og halvt melblanding (bestående af hvedemel og Fuldkornshvedemel). Jeg blander det og lader det stå på køkkenbordet.
Jeg “fodrer” blandingen med en del vand og en del melblanding indtil den er boblende og klar til brug.
Jeg har lavet en dåse, hvor jeg har en melblanding klar til brug til at fodre surdejen, det er meget lettere end at tage af flere forskellige dåser.
Efterfølgende fodrer jeg når jeg bruger af den. Hvis den ikke bruges jævnligt sætter jeg den i køleskabet.
Er der en periode, hvor jeg ikke bruger af den, smider jeg halvdelen ud (eller giver en portion til en go’ ven) og fodrer så igen for at holde den igang.