tirsdag den 20. september 2016

Valnødde Cupcakes


Valnødde-cupcakes - opskrift fra Mette Blomsterberg


Ingredienser:
  • ½ god vaniljestang
  • 150 g sukker
  • 250 g hvedemel
  • 3 tsk bagepulver
  • ½ tsk salt
  • 2 æg
  • 100 g neutral olie (majs, vindruekerneolie)
  • 2,4 dl mælk
  • 50 g valnødder, grofthakkede

Pynt:
  • ca. 200 g sigtet flormelis
  • ca. ½ dl pasteuriseret
  • æggehvide
  • 30 g valnødder
  • 30 g usaltede pistaciekerner
  • Prøv også: Chokoladetærte med saltkaramel!

Sådan gør du:
  1. Flæk vaniljestangen på langs og skrab kornene ud med en lille kniv. Mas kornene med en paletkniv med en anelse af sukkeret, så kornene skilles ad. 
  2. Bland vaniljesukker, sukker, mel, bagepulver og salt sammen. Tilsæt æg og olie imens der piskes grundigt, indtil dejen er uden klumper. Først nu tilsættes mælken lidt ad gangen.
  3. Vend slutteligt de grofthakkede valnødder i dejen og fordel den i amerikanske muffinforme med kant.
  4. Bag kagerne ved 175° til de er gyldne og giver efter ved tryk. Det tager ca. 14-16 min. Afkøl kagerne helt.
  5. Pisk den sigtede flormelis med nøjagtigt så meget æggehvide at icing'en bliver skummende luftig og kridhvid efter et par minutters piskning med en håndmikser.
  6. Sprøjt den luftige icing på kagerne med en sprøjtepose med glat tyl og drys med grofthakkede pistacie- og valnødder.

 

🍞🍞🍞   🍰🍰🍰   🍔🍔🍔   🍕🍕🍕   🍞🍞🍞   🍰🍰🍰   🍔🍔🍔   🍕🍕🍕

torsdag den 15. september 2016

Nemme Småkager

Nemme Småkager.


Ingredienser:

  • 150 g sukker
  • 250 g Smør
  • 300 g Hvedemel

Sådan gør du:
  1. Det hele i en skål og æltes sammen i hånden eller med røremaskine.
  2. Trilles til stænger af 2 cm tykkelse og trykkes efterfølgende ned med en finger.
  3. Pensles med æggestryelse og drysses med hakkede nøddekerner og groft sukker.

Bages ved 200 grader i 9 - 10 minutter.

Straks efter de er kommet ud af ovnen skæres stængerne på skrå i passende stykker.



🍞🍞🍞   🍰🍰🍰   🍔🍔🍔   🍕🍕🍕   🍞🍞🍞   🍰🍰🍰   🍔🍔🍔   🍕🍕🍕

onsdag den 7. september 2016

Ciabattabrød med fordej



Et rigtigt dejligt Ciabattabrød med fordej - Bagt i Brødform.

Ingredienser:

Fordej:
  • 150 g Hvedemel
  • 150 g Durummel
  • 10 g Gær
  • 240 ml Vand

Dej:
  • 150 g Hvedemel
  • 150 g Durummel
  • 2 tsk salt
  • 3 tsk Bageenzymer
  • 240 ml vand

Sådan gør du:

Dag 1 - fordej:

  1. Udrør gæren i vandet
  2. Bland melet i og rør sammen til en grød.
  3. Stilles i stuetemperatur og hæver 12 timer.

Dag 2 - dejen:
  1. Kom fordejen i røreskålen og tilsæt de øvrige ingredienser.
  2. Rør med maskine - først langsomt og siden hurtigt i ca. 15 minutter.
  3. Lad dejen hæve tildækket i ca. 4 timer.
  4. Dejen kommes i en smurt brødform. Efterhæver i ca. 30 minutter.
  5. Ovnen varmes op til 220 grader.
  6. Drys brødet med Durummel.
Bages ved 220 grader i ca. 30 minutter.

Sprøjt eventuelt med en vandforstøver i ovnen for at give damp.


Lad brødet afkøle på en rist.