Morgenstykker - Bagt i Philips Airfryer 7000 XXL HD9880
Melet kan du frit skifte - både fint og groft - bare den samlede mængde er den samme. Du kan også tilsætte kerner, men så skal du nok justere en smule på vandet.
200 grader i 15 - 17 minutter.
Ingredienser:
- 225 g Hvedemel med 12 % protein
- 4 g Salt
- 5 g Optimax Bageenzymer V.2 (kan udelades)
- 10 g Hvedesur (kan udelades)
- 5 g Tørgær (Hvis du vil bruge Alm. Gær - klik her)
- 125 ml Vand
Sådan gør du:
- Kom alle de tørre ingredienser i røreskålen.
- Bland det godt sammen.
- Tilsæt Vand.
- Røres sammen på maskine på langsom hastighed i ca. 15 minutter.
- Lad dejen hvile i røreskålen i 15 minutter.
- Tag dejen ud på bordet og stræk og fold den nogle gange.
- Rul dejen ud til en lang pølse.
- Tryk derefter dejen flad, så den har en højde på ca. 1,5 cm.
- Lad nu dejen hvile tildækket i 15 minutter.
- Kom ønsket drys på toppen.
- Med en dejskraber hakkes der nu 4 stykker ud af dejen.
- Stykkerne placéres på risten i skuffen til din Airfryer.
- Lad nu stykkerne hæve tildækket i ca 45 minutter - eller!
- Hvis din Airfryer kan gå ned på 40 grader så hæver du i den i 45 minutter.
- Bages efterfølgende ved 200 grader i 15 - 17 minutter.