Hornbeks Boller - Bagt i Philips Airfryer 7000 XXL HD9880
Bages ved 170 grader i ca 14 minutter.
Ingredienser:
- 375 g Hvedemel
- 6 g Salt
- 7 g Optimax Bageenzymer V.2 (kan udelades)
- 8 g Tørgær (Hvis du vil bruge Alm. Gær - klik her)
- 1 tsk Kardemomme (kan udelades)
- 35 g Sukker
- 1 æg (Sammenpisket)
- 40 g Smør (blødt)
- 140 ml Vand
Sådan gør du:
- Kom alle de tørre ingredienser i røreskålen og bland det godt.
- Tilsæt Æg og vand og rør det sammen med melet.
- Tilsæt det bløde smør i små klumper og ælt det ind i dejen..
- Ælt langsomt indtil dejen er blød og smidig.
- Lad dejen hvile - dækket af Film i ca. 15 minutter.
- Del dejen i 9 dele af ca 70 g.
- Lad dej stykkerne hvile - dækket af Film i ca. 15 minutter.
- Form bollerne - jeg kommer dem i Philips Bageform, men du kan også bare sætte dem på risten i skuffen på din Airfryer.
- Dæk skuffen med Film og lad dem nu hæve et lunt sted i ca en time - eller!
- Hvis din Airfryer kan gå ned på 40 grader så hæver du i skuffen i 45 minutter.
- Bages ved 170 grader i ca 14 minutter.
Lad Bollerne køle af på en rist.