Gulerods Grydebrød - Bagt i Petromax K4 Støbejernsform.
Brødet kan selvfølgelig også bages i en rund støbejernsgryde.
Ingredienser:
- 300 g Caputo mel, Blå
 - 75 g Power Bake Fuldkornshvede
 - 38 g Durum mel
 - 7 g Salt
 - 38 g Solsikke kerner
 - 8 g Optimax Bageenzymer (kan udelades)
 - 17 g Hvedesur (kan udelades)
 - 9 g Tørgær (Hvis du vil bruge Alm. Gær - klik her)
 - 113 g Revet Gulerod
 - 9 g Rapsolie
 - 199 ml Vand
 - Blanding af Hvide Birkes og Majsdrys til toppen
 
Sådan gør du:
- Kom alle de tørre ingredienser i røreskålen.
 - Kom Gulerødderne i.
 - Bland det godt sammen.
 - Tilsæt Vand og Rapsolie.
 - Røres sammen på langsom hastighed til dejen er blank og smidig.
 - Lad dejen hvile - dækket af Film i ca. 15 minutter.
 - Stræk og fold dejen nogle gange og form den til et brød.
 - Dyp eventuelt brødet i ønsket drys.
 - Smør gryden med bagespray og kom brødet i gryden.
 - Nu skal bagværket hæves og bages - i almindelig ovn eller dampovn - se herunder ⬇.
 
Sådan hæver og bager jeg i almindelig ovn:
- Hæves i gryden - uden låg, under plastikkasse med damp i 45 minutter.
 - Sæt gryden med låg i 200 grader varm ovn (varmluft) og bag i ca. 40 minutter.
 - Tag låget af og bag videre i nogle minutter indtil brødet har ønsket farve.
 - Følg denne vejledning Damp i almindelig ovn.
 
Sådan hæver og bager jeg i dampovn:
- Sæt nu din gryde uden låg i ovnen, hvor brødet nu hæver under damp på hæveprogram (35 grader) i 45 minutter.
 - Når hæveprogrammet er færdigt sættes låget på gryden og temperaturen i ovnen hæves til 200 grader (varmluft). Lad brødet blive i ovnen mens temperaturen hæves.
 - Bages nu i ca. 46 - 48 minutter incl. tiden hvor temperaturen hæves.
 - Tag låget af og bag videre i nogle minutter indtil brødet har ønsket farve.