søndag den 21. august 2016

Skolebrød



Jeg har benyttet min opskrift til Rugbrød til at lave nogle skolebrød. Blandingen blev bagt i form til 8 skolebrød.
Fremstillingen er næsten som til Rugbrød

Dag 1:
  • 2 dl surdej
  • 80 g 5-kornsblanding
  • 80 g Solsikkekerner
  • 80 g Hørfrø
  • 80 g Groft Rugmel
  • 80 g Fuldkornshvedemel
  • 15 g Læsøsalt
  • 3 spsk Sirup
  • 10 g Malt
  • 2 dl vand

Blandingen fra dag 1 hæver nu 24 timer i køleskab.

Dag 2:
  • Blandingen fra dag 1
  • 200 g Groft Rugmel
  • 4 g Tørgær
  • 2 dl. vand
  1. Æltes godt på maskine ved lav hastighed.
  2. Fyldes i form til Skolebrød smurt med bagespray. Formen kommes i en plastpose og sættes i køleskabet.
  3. Brødene kan bages dagen efter – eller stå på køl i op til 5 dage.
  4. Når brødene skal bages, tages formen ud af køleskabet 2 timer før, så de opnår stuetemperatur.
  5. Med en strikkepind eller lignende laves der en del huller i dejen for at dampen kan slippe ud og derved sikre at skorpen ikke løsner sig.


Bages ved 190 grader i 50 minutter.


Klar til hævning i form
Færdig bagte skolebrød