tirsdag den 5. september 2017

Peber Brød



Peber Brød - drysset groftkværnet Peber - Bagt i Hul-Form.


Ingredienser:
  • 400 g Manitobamel
  • 150 g Manitobamel - Fuldkorn
  • 50 g Havregryn
  • 15 g Groftkværnet Peber
  • 12 g Salt
  • 11 g Bageenzymer (kan udelades)
  • 25 g Flydende Hvedesur * (kan udelades)
  • 10 g Tørgær  (eller brug 40 g alm. gær)
  • 12 g Rapsolie
  • 330 ml Vand
  • Groftkværnet Peber til toppen

Sådan gør du:
  1. Kom alle de tørre ingredienser i røreskålen.
  2. Bland det godt sammen.
  3. Tilsæt Vand, Rapsolie og Flydende Hvedesur.
  4. Røres sammen på maskine på langsom hastighed i ca. 15 minutter.
  5. Lad dejen hvile i 15 minutter i røreskålen.
  6. Stræk og fold dejen nogle gange og form den til et brød.
  7. Pensel brødet med vand og drys et lag groftkværnet Peber på toppen.
  8. Snit brødet.
  9. Brødet placeres nu i den smurte Hul-Form eller på bageplade.
  10. Sæt nu din Hul-Form i ovnen, hvor det nu hæver under damp på hæveprogram (35 grader) i 40 minutter.
  11. Alternativt hæver du på denne måde: Damp i almindelig ovn.
  12. Når hæveprogrammet er færdigt hæves temperaturen i ovnen til 200 grader (varmluft) med damp - lad Brødet blive i ovnen under opvarmningen.
  13. Bages nu ca. 33 minutter med damp (incl. tiden hvor temperaturen hæves).
  14. Alternativt bager du i 20 - 25 minutter i opvarmet ovn (200 grader (varmluft), - følg denne vejledning: Damp i almindelig ovn.
  15. Husk at lukke damp ud af ovnen 5 - 10 minutter før brødet er færdigbagt.


  16. Bemærk!: Brødet er bagt i dampovn, men bager du i traditionel ovn, kan du sagtens følge opskriften, hvor du blot følger dette: Damp i almindelig ovn.


Lad brødet afkøle på en rist. 



Flydende Hvedesur bruges i bagværk der laves samme dag. Giver en dejlig surdejssmag til alt lyst bagværk. Bruges som smags-booster i alle typer hvededeje, hvor der ønskes ekstra god smag. Særligt velegnet til Franskbrød, Flutes, Rundstykker, Pizzadej m.v.. Tilsættes blot dejen sammen med de øvrige ingredienser.

Bageenzymer, Hvedesur og Nem-Sur - En kort vejledning 


⭐⭐⭐⭐⭐