søndag den 14. januar 2018

Chia Rugbrød



Chia Rugbrød - Bagt i lille Brødform.


Ingredienser:




Sådan gør du:
  1. Kom kernerne i en skål og hæld kogende Vand (1) over.
  2. Lad kernerne trække i ca. 5 minutter.
  3. Kom Vand (2) på kernerne - Vandet skal være koldt.
  4. Hæld nu Nem-Sur i blandingen og bland det godt.
  5. Når denne blanding har en temperatur på max. 25 grader kan du blande resten af ingredienserne i og røre det på maskine i ca. 15 minutter.
  6. Kom nu dejen i en smurt Brødform - tryk det godt ned i bunden.
  7. Drys Chia frø på toppen.
  8. Kom en plastpose omkring formen og lad den nu stå på køkkenbordet, hvor dejen hæver op til kanten af formen.
  9. Når brødet er hævet - bages det ved 185 grader (over/undervarme) i 1 time og 30 minutter - eller til brødet har nået en kernetemperatur på 96 grader.

Lad brødet afkøle på en rist.
Efterfølgende kommer jeg det i en plastpose og skærer det i skiver dagen derpå. Pakker et passende antal skiver i hver pose og så kommer de i fryseren. På den måde har vi altid friske rugbrødsskiver, som vi tager op efterhånden som de skal bruges.


Vedrørende brug af Nem-sur:

Når du bruger Nem-Sur erstatter du din hjemmelavede Surdej. På denne måde kan du lave særdeles velsmagende rugbrød med surdej, uden at skulle holde liv i en traditionel surdej.
⭐⭐⭐⭐⭐

Tipo 00 FormBrød - Langtidshævet



Tipo 00 Formbrød (Langtidshævet) - Bagt Brødform.


Ingredienser til ét brød:
  • 500 g Tipo 00 mel
  • 150 g Manitoba mel
  • 12 g Salt
  • 13 g Bageenzymer (kan udelades)
  • 20 g Hvedesur * (kan udelades)
  • 4 g Tørgær (eller brug 10 g alm. gær)
  • 12 g Rapsolie
  • 390 ml Vand
  • Hvide Birkes til toppen


Sådan gør du:
  1. Kom alle de tørre ingredienser i røreskålen.
  2. Bland det godt sammen.
  3. Tilsæt Vand og Rapsolie.
  4. Røres sammen på maskine på langsom hastighed i ca. 15 minutter.
  5. Lad dejen hvile i 15 minutter i røreskålen.
  6. Stræk og fold dejen nogle gange og form den til et brød.
  7. Drys et lag Hvide Birkes på toppen.
  8. Snit brødet.
  9. Brødet placeres i den smurte Brødform.
  10. Jeg kommer herefter Brødet i en plastkasse med låg (Opbevaringskasse).
  11. Lad brødet hæve køligt natten over.
  12. Inden du skal bage, lader du brødet stå en times tid på køkkenbordet.
  13. Sæt nu din Brødform i ovnen, hvor brødet bages under damp ved 200 grader (varmluft) i 20 - 25 minutter.
  14. Alternativt bager du i 20 - 25 minutter i almindelig ovn (200 grader (varmluft), - følg denne vejledning: Damp i almindelig ovn.
  15. Husk at lukke damp ud af ovnen 5 - 10 minutter før brødet er færdigbagt.


  16. Bemærk!: Brødet er bagt i dampovn, men bager du i traditionel ovn, kan du sagtens følge opskriften, hvor du blot følger dette: Damp i almindelig ovn.


* Når jeg bruger Hvedesur i langtidshævede deje, så blander jeg det blot i sammen med melet. Det er på den måde blandet med væsken i mere end 12 timer og derfor synes jeg det er den nemmeste måde at bruge det på. På den måde kan du nemt tilsætte surdej til dine brød uden at skulle holde liv i en traditionel surdej. Du kan selvfølgelig også anvende 2 spsk almindelig Surdej.

Bageenzymer, Hvedesur og Nem-Sur - En kort vejledning