Gamle Gorm Sandwichbrød - Bagt på Bagestål.
Ingredienser:
- 240 g Manitoba mel
- 45 g Power Bake Fuldkornshvede
- 45 g Ølandshvede - Sigtet
- 5 g Salt
- 18 g Poppet Durum
- 7 g Optimax Bageenzymer (kan udelades)
- 13 g Hvedesur * (kan udelades)
- 7 g Tørgær (Hvis du vil bruge Alm. Gær - klik her)
- 7 g Rapsolie
- 198 ml Mørkt Øl (jeg har brugt en 1795 Dark)
- Blanding af Blå Birkes og Sesam til toppen
Sådan gør du:
- Kom alle de tørre ingredienser i røreskålen.
- Bland det godt sammen.
- Tilsæt Øl og Rapsolie.
- Røres sammen på maskine på langsom hastighed til dejen er blank og smidig.
- Lad dejen hvile - dækket af Film i ca. 15 minutter.
- Tag dejen ud på bordet og stræk og fold den nogle gange.
- Vej stykker af på ca. 145 g - det giver 4 stk..
- Lad dejen hvile - dækket af Film i ca. 15 minutter.
- Rul hvert enkelt stykke på samme måde som du ruller en bolle.
- Rul dem efterfølgende lidt så de bliver mere aflange som en pølse.
- Drys Blå Birkes og Sesam på toppen.
- Lav et par lette snit i hvert stykke.
- Stykkerne placéres på Kombispade med bagepapir.
- Nu skal bagværket hæves.
- Hæves på pladen under plastikkasse med damp i ca. 1 time.
- Følg denne vejledning Damp i almindelig ovn.
- Samtidig varmes ovn og bagestål op til 250 grader (varmluft).
- Efter endt hævning smides stykkerne ind på det varme Bagestål.
- Sænk temperaturen til 200 grader.
- Bages i ca. 10 - 12 minutter.
Lad Stykkerne afkøle på en rist.