fredag den 29. april 2016

Brødform

Stor Rugbrødsform - Købt hos Grillbutikken:



Jeg bruger denne form når jeg bager store Rugbrød. Formen måler 29x12,5 cm.


Jeg bruger også denne form når jeg laver Form Franskbrød. 


-------------------------------------------

Lille Rugbrødsform - Købt hos Grillbutikken:



Jeg bruger denne form når jeg bager små Rugbrød. Formen måler 10x10x18 cm.
Enkelte gange bruger jeg den også til at lave et lille form Franskbrød. 

onsdag den 27. april 2016

HUL-Bageplade

Pladen er købt hos Grillbutikken.


Rigtig mange brød og ikke mindst Boller, bager jeg på denne HUL-Bageplade.

Med denne bageplade kan luften frit cirkulere i ovnen under bagningen.

onsdag den 6. april 2016

Emile Henry Stentøjs Flutesform


Med denne Stentøjsform til at bage Flutes i, kan du bage dem på helt samme måde som du bager Grydebrød. Med en knasende skorpe og en helt fantastisk krumme.

Denne form er købt hos Kitchenone.

tirsdag den 5. april 2016

Stentøjsform til Brød

Gennem de seneste år er det blevet meget populært at bage "Verdens bedste brød" i en støbejernsgryde. Ingen tvivl om at det er et fantastisk brød der kommer ud af det. Der kan eksperimenteres med utallige former for brød med mange forskellige meltyper.
Jeg savnede dog en lille smule, at man kunne bage sådan et grydebrød i en mere brødvenlig form.

Helt tilfældigt stødte jeg i en Amerikansk video på ovenstående form. Tænkte med det samme, at her var lige hvad jeg søgte. Problemet var bare, at den ikke var til at købe nogen steder. Jeg fandt dog ud af, at den kunne købes på amazon.com.

Jeg skaffede derfor et eksemplar hjem og har efterfølgende bagt utallige "Grydebrød" i denne stentøjsform. Brød der får form som et franskbrød.

Jeg laver dejen og lader den efterhæve i en rugbrødsform med bagepapir. Herved er den nemt lige at løfte brødet over i den 250 grader varme form.

Jeg kan varmt anbefale denne stentøjsform.

Jeg købte den på den amerikanske Amazon, men har siden fundet den på:

Den tyske amazon til en meget billigere pris.

søndag den 3. april 2016

Emile Henry Stentøjs Brødform


Med denne form kan du bage endnu en variant af det populære Grydebrød.

Denne form gør at brødet får en form der minder om et traditionelt formbrød. Denne form bruges helt på samme måde som når der bages et Grydebrød i en støbejernsgryde.

Jeg har købt formen hos Kitchenone.

fredag den 1. april 2016

Bagestål





Når jeg bager Brød og Boller på bagestål, bruger jeg dette fra Grillbutikken


Og her med tilhørende aluplade - også fra Grillbutikken.