onsdag den 6. september 2017

Græskarkerne FormBrød



Græskarkerne FormBrød - Bagt i Brødform.


Ingredienser til ét brød:
  • 400 g Hvedemel
  • 100 g Fuldkornshvedemel
  • 50 g Sigtemel
  • 50 g Havregryn
  • 50 g Græskarkerner
  • 12 g Salt
  • 11 g Bageenzymer (kan udelades)
  • 25 g Flydende Hvedesur * (kan udelades)
  • 10 g Tørgær (eller brug 40 g alm. gær)
  • 12 g Rapsolie
  • 330 ml Vand
  • Græskarkerner til toppen

    Sådan gør du:
    1. Kom alle de tørre ingredienser i røreskålen - undtagen Græskarkerner.
    2. Bland det godt sammen.
    3. Tilsæt Vand, Rapsolie og Flydende Hvedesur.
    4. Røres sammen på maskine på langsom hastighed i ca. 15 minutter.
    5. I de sidste to minutter tilføres Græskarkerner.
    6. Lad dejen hvile i 15 minutter.
    7. Stræk og fold dejen nogle gange og form den til et brød.
    8. Pensel toppen med vand og dyp efterfølgende brødet i Græskarkerner.
    9. Snit Brødet.
    10. Placér brødet i en smurt Brødform.
    11. Sæt nu din Brødform i ovnen, hvor brødet hæver på hæveprogram ved 35 grader i 40 minutter.
    12. Alternativt hæver du på denne måde: Damp i almindelig ovn.
    13. Når hæveprogrammet er færdigt hæves temperaturen i ovnen til 200 grader (varmluft) med damp - lad Brødet blive i ovnen under opvarmningen.
    14. Bages nu ca. 33 minutter med damp (incl. tiden hvor temperaturen hæves).
    15. Alternativt bager du i 20 - 25 minutter i opvarmet ovn (200 grader (varmluft), - følg denne vejledning: Damp i almindelig ovn.
    16. Husk at lukke damp ud af ovnen 5 - 10 minutter før brødet er færdigbagt.

    17. Bemærk!: Brødet er bagt i dampovn, men bager du i traditionel ovn, kan du sagtens følge opskriften, hvor du blot følger dette: Damp i almindelig ovn.

    Lad brødet afkøle på en rist.


    Flydende Hvedesur bruges i bagværk der laves samme dag. Giver en dejlig surdejssmag til alt lyst bagværk. Bruges som smags-booster i alle typer hvededeje, hvor der ønskes ekstra god smag. Særligt velegnet til Franskbrød, Flutes, Rundstykker, Pizzadej m.v.. Tilsættes blot dejen sammen med de øvrige ingredienser.

    Bageenzymer, Hvedesur og Nem-Sur - En kort vejledning 


    ⭐⭐⭐⭐⭐