søndag den 29. oktober 2023

Hornbeks Æblekage - Bagt i Airfryer

Hornbeks Æblekage - bagt i Cosori Dual Blaze Airfryer. 

 En meget nem og hurtig æblekage.

Alle ingredienser blandes blot sammen i en skål og røres sammen med en dejskraber. Nemmere kan det ikke være. Jeg har brugt en 22 cm firkantet springform. 


Ingredienser:
  • 225 g Brun Farin
  • 200 gram Hvedemel
  • 1 tsk vanillesukker (strøgen)
  • 150 ml Olie
  • 100 ml Mælk
  • 3 æg
  • 300 g Æbler skåret i små tern.
  • 3 tsk bagepulver
  • 1/2 tsk Salt
  • 2 spsk Kanel
  • 50 g Hakkede Hasselnødder
    Til toppen:
    • 3 spsk Perlesukker
    • 3 spsk hakkede Hasselnødder
    • 1 spsk Kanel
    • Blandes godt sammen og drysses på toppen.

    Sådan gør du:
    1. Bland alle ingredienser i en skål.
    2. Rør det hele sammen med en dejskraber.
    3. Smør en form der passer i din Airfryer med bagespray.
    4. Hæld dejen i formen. (min er 22cm firkantet springform) og sørg for at den er jævnt fordelt.
    5. Fordel Perlesukker/hasselnødde/kanel blandingen jævnt på toppen.
    6. Bages ved 170 grader i ca. 60 minutter.
    7. Tjek om dejen hænger fast i en strikkepind eller lignende.
    Lad kagen køle helt af.

    Serveres med Creme Fraiche med lidt Vanillesukker eller Flødeskum.