tirsdag den 29. august 2017

Makronsnitter

Makronsnitter er bagt med en færdiglavet  Butterdej, men der kan selvfølgelig også laves en hjemmelavet Butterdej, men dette er meget nemmere at gå til.


Ingredienser:

  • 1 pakke Butterdej
  • 100 g Hindbærmarmelade
  • 250 g Marcipan
  • 250 g Sukker
  • 10 g Vanillesukker
  • 1/4 tsk Hjortetaksalt
  • 2 past. Æggehvider (1,5 æggehvide i hver)
  • Pynt: Mandelflager

Sådan gør du:
  1. Pakken med Butterdej består af 6 stykker.
  2. Tag 4 af disse stykker og placér på bageplade med bagepapir.
  3. Skær 1 cm kanter af af de resterende og placer i hver side af de fire stykker.
  4. Husk at fugte kanten med vand så kanterne sidder fast.
  5. Prik med en gaffel midt i stykkerne (ikke på kanterne).
  6. Bag dem ved 175 grader varmluft i ca. 25 minutter.
  7. Bland nu revet Marcipan, sukker, Vanillesukker, Hjortetaksalt og Æggehvider sammen.
  8. Fyld massen i en sprøjtepose.
  9. Kom Hindbærmarmelade i midten på stængerne når dejen er afkølet.
  10. Fordel Makronmassen oven på Marmeladen i et pænt lag.
  11. Kom til sidst eventuelle Mandelflager på.
  12. Bag nu ved 175 grader varmluft i ca. 20 minutter. Makronmassen skal være lysebrun.

Lad stængerne afkøle og skær dem ud i passende stykker.


Dejen klar til at blive bagt


🍞🍞🍞   🍰🍰🍰   🍔🍔🍔   🍕🍕🍕   🍞🍞🍞   🍰🍰🍰   🍔🍔🍔   🍕🍕🍕