Sommer Kugle - bagt på HUL-Bageplade.
Ingredienser:
- 125 g Manitoba mel
- 125 g Ølandshvede, Fintsigtet
- 25 g Durum mel
- 5 g Salt
- 6 g Optimax Bageenzymer (kan udelades)
- 11 g Hvedesur (kan udelades)
- 6 g Tørgær (Hvis du vil bruge Alm. Gær - klik her)
- 6 g Rapsolie
- 165 ml Vand
- Blanding af og Hvide Birkes og Majsdrys til toppen
Sådan gør du:
- Kom alle de tørre ingredienser i røreskålen.
- Bland det hele godt sammen.
- Tilsæt Vand og Rapsolie.
- Røres sammen på maskine på langsom hastighed til dejen er blank og smidig.
- Lad dejen hvile - dækket af Film i ca. 15 minutter.
- Stræk og fold dejen nogle gange og form den til et rundt brød.
- Sprøjt på toppen med en vandforstøver.
- Drys Hvide Birkes og Majsdrys på toppen.
- Brødet placeres nu på HUL-Bageplade, eller på almindelig bageplade.
- Nu skal bagværket hæves og bages - i almindelig ovn eller dampovn - se herunder ⬇.
Sådan hæver og bager jeg i almindelig ovn:
- Hæves på pladen under plastikkasse med damp i 45 minutter.
- Bages nu i ca. 35 minutter i opvarmet ovn med damp (200 grader varmluft).
- Følg denne vejledning Damp i almindelig ovn.
- Husk at lukke damp ud af ovnen 5 - 10 minutter før brødet er færdigbagt.
Sådan hæver og bager jeg i dampovn:
- Sæt nu din HUL-Bageplade i ovnen, hvor det nu hæver under damp på hæveprogram (35 grader) i 45 minutter.
- Når hæveprogrammet er færdigt hæves temperaturen i ovnen til 230 grader (varmluft) med damp - Jeg bruger ovnens brødprogram. Lad brødet blive i ovnen mens temperaturen hæves.
- Når ovnen når 230 grader, sænkes temperaturen til 200 grader (varmluft) og brødet bager færdig - ca. 35 minutter.
- Husk at lukke damp ud af ovnen 5 - 10 minutter før brødet er færdigbagt.
Lad brødet afkøle på en rist.