Deep Pan Pizza.
Denne Pizza er lavet i støbejernspande på Traeger Timberline 850 Træpillegrill.
Jeg bruger disse meltyper til Pizza: Manitoba mel - San Felice Gold - Italiensk Blå Caputo.
Jeg bruger dem lidt på skift.
Inspiration: Backyardliving.dk
Ingredienser - 2 stk.:
- 400 g Italiensk Blå Caputo
- 6 g Salt
- 15 g Sukker
- 8 g Optimax Pizza Bageenzymer (kan udelades)
- 8 g Optimax Bageenzymer (kan udelades)
- 15 g Hvedesur (kan udelades)
- 6 g Tørgær (Hvis du vil bruge Alm. Gær - klik her)
- 10 g Rapsolie
- 240 ml Vand
Sådan gør du - Pizzadejen:
- Kom alle de tørre ingredienser i røreskålen.
- Bland det godt sammen.
- Tilsæt Vand og Rapsolie.
- Røres sammen på maskine på langsom hastighed til dejen er blank og smidig.
- Lad dejen hvile - dækket af Film i 30 minutter.
- Tag dejen ud på bordet og stræk og fold den nogle gange.
- Form den til en kugle - sørg for at stramme dejen godt op.
- Del dejen i 2 dele og form hver del til en kugle.
- Lad dejen hvile - dækket af Film på køkkenbordet en halv times tid.
- Tag en Condibøtte og spray den med bagespray.
- Kom dejstykkerne i bøtten og sæt låg på - herefter i køleskabet indtil den skal bruges.
Sådan gør du ved grillen:
- Tag dejen ud af køleskabet mens du varmer grillen op til 250 grader.
- Tag nu hver kugle og form dem med fingrene, så de får samme størrelse som din støbejernspande.
- Smør panden med lidt olie og kom dejen i panden.
- Kom tomatsovs og ønsket fyld på - jeg har brugt Kebab, Cocktailpølser, Peberfrugt og Ost.
- Bages nu i grillen på nederste rist i ca. 20 minutter.