Multiformen er til disse Pølsebrød indstillet så rummene er 4,5 x 16,5 cm.
Ingredienser:
- 330 g Hvedemel
- 5 g Salt
- 26 g Sukker
- 8 g Tørgær (Hvis du vil bruge Alm. Gær - klik her)
- 50 g Skummetmælkspulver
- 40 g Blødt smør
- 1 Æg (Sammenpisket)
- 150 ml Vand
Sådan gør du:
- Kom alle de tørre ingredienser i røreskålen og bland det godt.
- Tilsæt sammenpisket Æg og Vand og ælt til alt er æltet sammen.
- Kom det bløde smør i dejen i små klumper og ælt indtil dejen er blød og smidig.
- Lad dejen hvile - dækket af Film i ca. 15 minutter.
- Vej stykker af på ca. 60 g.
- Lad stykkerne hvile - dækket af Film i ca. 15 minutter.
- Form stykkerne til pølser og placér dem i de enkelte huller i formen.
- Nu skal bagværket hæves og bages - i almindelig ovn eller dampovn - se herunder ⬇
Sådan hæver og bager jeg i almindelig ovn:
- Hæves på pladen under plastikkasse med damp i 45 minutter.
- Følg denne vejledning Damp i almindelig ovn.
- Bages nu i ca. 12 - 14 minutter i opvarmet ovn (200 grader over/undervarme).
Sådan hæver og bager jeg i dampovn:
- Sæt nu din bageplade på midterste rille i ovnen, hvor Pølsebrødene nu hæver under damp på hæveprogram (35 grader) i 45 minutter.
- Når hæveprogrammet er færdigt hæves temperaturen i ovnen til 200 grader (over/undervarme). Lad brødene blive i ovnen mens temperaturen hæves.
- Bages nu i ca. 22 minutter (incl. tiden hvor temperaturen hæves).
Lad Pølsebrødene afkøle på en rist.