torsdag den 22. december 2022

JuleHjerte Kløben



JuleHjerte Kløben - Bagt i Hjerteform.

Dette er et forsøg på at lave det traditionelle Kløben brød i Hjerteform. I ingredienslisten er der Sukat, men det har jeg selv udeladt, da jeg ikke kan fordrage det, men det hører med til det traditionelle brød. 



Ingredienser:
  • 225 g Hvede mel
  • 4 g Salt
  • 5 g Optimax Bageenzymer (kan udelades)
  • 10 g Hvedesur (kan udelades)
  • 10 g Tørgær (eller brug 40 g alm. gær)
  • 1/2 tsk revet Citronskal
  • 35 g g Rosiner
  • 20 g Smuttede Mandler
  • 12 g Sukat
  • 12 g Pomeransskal
  • 1/2 tsk Kardemomme
  • 1 Æg
  • 50 g Marcipan
  • 20 g Sukker
  • 75 g Blødt smør
  • 100 ml Mælk
  • Flormelis til at drysse på Brødet


Sådan gør du:
  1. Kom alle de tørre ingredienser i røreskålen.
  2. Bland det godt sammen.
  3. Tilsæt Æg og Mælk.
  4. Rør til dejen bliver samlet.
  5. Tilsæt det bløde smør i små klumper og bland dem godt med det tørre.
  6. Røres nu sammen på maskine på langsom hastighed til dejen er blank og smidig.
  7. Lad dejen hvile - dækket af Film i ca. 15 minutter.
  8. Stræk og fold dejen nogle gange og form den til et brød.
  9. Placér brødet i en smurt Hjerteform.
  10. Tryk brødet lidt ned så det kommer ud i alle hjørner.
  11. Luk låget og lad nu brødet hæve i formen et lunt sted i ca. 45 minutter.
  12. Varm ovnen op til 190 grader varmluft.
  13. Sæt formen i ovnen og lad brødet bage i ca. 25 minutter.
  14. Lad Brødet afkøle på en rist.
  15. Drysses efterfølgende med Flormelis.