Dette GrydeBrød er bagt som et "Her & Nu" Brød, men det kan sagtens langtidshæves. Du reducerer blot gæren og lader Brødet hæve i køleskab i formen i 12 - 18 timer.
Ingredienser til ét brød:
- 200 g Tipo 0
- 75 g Durum mel
- 5 g Salt
- 6 g Optimax Bageenzymer (kan udelades)
- 11 g Hvedesur (kan udelades)
- 5 g Tørgær (Hvis du vil bruge Alm. Gær - klik her)
- 10 g Hvide Birkes
- 5 g Sukker
- 6 g Rapsolie
- 165 ml Vand
- Blå Birkes til toppen
Sådan gør du:
- Kom alle de tørre ingredienser i røreskålen.
- Bland det godt sammen.
- Tilsæt Vand og Rapsolie.
- Røres sammen på maskine på langsom hastighed til dejen er blank og smidig.
- Lad dejen hvile ca. 15 minutter i skålen.
- Tag dejen ud på bordet og form den til et brød.
- Sprøjt på toppen med en vandforstøver.
- Drys Blå Birkes på toppen.
- Snit brødet.
- Smør formen med bagespray og kom nu brødet direkte i formen.
- Sæt nu gryden i ovnen uden låg, hvor brødet hæver på hæveprogram med damp ved 35 grader i 40 minutter.
- Alternativt hæver du på denne måde: Damp i almindelig ovn.
- Når hæveprogrammet er færdigt hæves temperaturen i ovnen til 200 grader (varmluft) - lad Brødet blive i ovnen under opvarmningen.
- Sæt låget på formen.
- Bages nu ca. 46 - 48 minutter (incl. tiden hvor temperaturen hæves).
- Tag låget af og bag videre nogle minutter indtil brødet har ønsket farve.
Hvedesur *
Det nye Hvedesur i pulver er klar til brug og blandes i melet, uanset om der bages "Her & Nu" Brød eller der skal langtidshæves. Det erstatter den Flydende Hvedesur, der er udgået.
Det nye Hvedesur i pulver er klar til brug og blandes i melet, uanset om der bages "Her & Nu" Brød eller der skal langtidshæves. Det erstatter den Flydende Hvedesur, der er udgået.
Bageenzymer, Hvedesur og Nem-Sur - En kort vejledning