Alpe Brød - bagt på HUL-Bageplade.
Her er mit bud på et Alpe Brød. Har i denne version ændret de skårne Rugkerner til Poppede Rugkerner. Derved slipper du for at skulle sætte Rugkernerne i blød i kogende vand.
Ingredienser:
- 310 g Hvedemel med 12 % protein
- 40 g Rugmel
- 10 g Salt
- 45 g Poppede Rugkerner
- 7 g Optimax Bageenzymer (kan udelades)
- 14 g Hvedesur (kan udelades)
- 10 g Tørgær (Hvis du vil bruge Alm. Gær - klik her)
- 12 g Rapsolie
- 5 g Sirup
- 210 ml Vand
- Groft mel til toppen
Sådan gør du:
- Kom alle de tørre ingredienser i røreskålen.
- Bland det godt sammen.
- Tilsæt Vand, Sirup og Rapsolie.
- Røres sammen på maskine på langsom hastighed til dejen er blank og smidig.
- Lad dejen hvile i 15 minutter i røreskålen.
- Stræk og fold dejen nogle gange og form den til et brød.
- Drys et lag mel på toppen.
- Snit brødet.
- Brødet placeres nu på HUL-Bageplade, eller på almindelig bageplade.
- Nu skal bagværket hæves.
- Hæves på pladen under plastikkasse i 40 - 45 minutter. Følg denne vejledning: Damp i almindelig ovn.
- Bages nu i 27 - 30 minutter i opvarmet ovn (200 grader (varmluft), - følg denne vejledning: Damp i almindelig ovn.
- Husk at lukke damp ud af ovnen 5 - 10 minutter før brødet er færdigbagt.
Damp i almindelig ovn: læs her
Jeg ved der er mange der har en dampovn. De ved bedst hvordan den bruges. Der er meget forskel på de hæve/bageprogrammer der er i ovnene, så tilpas opskriften så det passer til din ovn.
Lad Brødet afkøle på en rist.
Hvedesur *
Det nye Hvedesur i pulver er klar til brug og blandes i melet, uanset om der bages "Her & Nu" Brød eller der skal langtidshæves. Det erstatter den Flydende Hvedesur, der er udgået.
Bageenzymer, Hvedesur og Nem-Sur - En kort vejledning
Hvis du vil langtidshæve opskriften ovenfor - Brug denne vejledning.
Det nye Hvedesur i pulver er klar til brug og blandes i melet, uanset om der bages "Her & Nu" Brød eller der skal langtidshæves. Det erstatter den Flydende Hvedesur, der er udgået.
Bageenzymer, Hvedesur og Nem-Sur - En kort vejledning
Hvis du vil langtidshæve opskriften ovenfor - Brug denne vejledning.